Login



Glemt brugernavn eller password?
Angiv din emaladresse, så sender vi et nyt password til dig:

Email: 



STUB - flytbar plantekasse til byrummet
 

Med det nye bymøbel STUB er det muligt at ændre bybilledet på en formiddag. Ud over at have stor dekorativ effekt er den kraftige plantekasse velegnet som grøn afspærring, eller hvis der skal etableres en allé på kort tid. 

P. Malmos A/S, P. Kortegaard Planteskole A/S og Bisgård Landskab har udviklet   STUB  - en mobil plantekasse til træer.


STUB  består af sammensvejsede stålmoduler, der skaber en 75 centimeter dyb plantekasse som en femtakket stjerne - uden spidser. Ud over at være plantekasse kan det nye bymøbel også dækkes med træsæder, så der reelt er tale om fem små bænke omkring et træ. Der er også mulighed for, at kasserne i stedet plantes til med blomster, græs eller bunddække.

Ideen med  STUB  har været at skabe et bymøbel, som i få og enkle arbejdsgange kan forandre et bybillede og skabe nye rum i byen. Plantekassen kan bidrage med oplevelser, liv og skygge, hvor der ellers ikke er træer, f. eks. i baggårde og i gårdhaver. Her vil det danske vejr langsomt forvandle det blanke stål til et mere og mere rustikt og rustrødt udtryk.

Ideen med det mobile træ er bl.a. vokset ud af flere samarbejder om midlertidige parker, som f.eks. indgangspartiet ved COP 15 i BellaCenter og skoven på Store Torv midt i Aarhus under byens festuge i 2010. Der er desuden hentet inspiration i de mange, mange tilfælde, hvor gravearbejde medfører, at kabler bliver skåret over. Det sker med sikkerhed ikke med  STUB, der er udstyret med små, næsten usynlige ben - plus et drænsystem, så træet ikke drukner.


Men først og sidst er  STUB  tænkt som et grønt bidrag til bybilledet. Et møbel, der med beskeden indsats kan give stor virkning på kort tid. Som dekorativ afspærring eller som en allé, der hurtigt rejses og fjernes igen.


Den store plantekasse kan flyttes med en kraftig palleløfter eller truck, og den har en størrelse, så den kan stå i en almindelig lastbil.


Login til sortiment, plantelister og egne sider med modtagne tilbud og følgesedler på leverede varer

Er du professionel planteforbruger og ønsker adgang til priser i plantekataloget, plantelister og egne sider, så klik hér for at blive oprettet som bruger