Menu

Anbefalede gade- og vejtræer


 

 

Acer platanoides ’Farlakes Green’ – spidsløn

Moderatvoksende træ 12-15 m højt med regelmæssig pyramidal til ægformet krone. Mørkegrønt løv med gule til orange høstfarver. Tåler byklima særdeles godt.

 

 

Acer platanoides ’Olmsted’ – spidsløn/olmstedløn 

Mellemstort træ, 8-10 m højt. Som ung næsten søjleformet, senere med mere ægformet tæt krone. Glinsende mørkegrønne store 5-lappede blade med lysende gule høstfarver. Tåler byklima særdeles godt.

 

 

Acer pseudoplatanus – ahorn/ær

Stort kraftigvoksende træ, 20-30 m højt, med stor bredkuplet krone. Delvis afskallende bark. Løvet er mat mørkegrønt med grågrøn underside og guldgule høstfarver. Meget vindfast.

 

 

Carpinus betulus – avnbøg

Mellemstort til stort træ, 15-20 m højt med bred kegleformet kroneopbygning. Stammen med glat grålig bark er ofte uregelmæssig ’vredet’ i formen. Friskgrønt løv med gule til brune høstfarver. Blade bliver på nogle eksemplarer siddende til hen på vinteren. Tåler kraftig beskæring. Hårdfør og nøjsom.

 

 

Fraxinus pensylvanica ’Zundert’ – ask

Kraftigvoksende træ, 15-20 m højt, opretvoksende med regelmæssig ægformet krone. Den lette kroneopbygning og de finnede blade giver stor lysgennemgang. Gule til rødlige høstfarver. Tåler byklima godt. Sorten har vist sig resistent over for asketoptørre.

 

 

Platanus acerifolia – platan

Stort kraftigvoksende træ, 20-30 m højt, med kraftige hovedgrene og bred kuplet krone. Den lysegrå bark afskaller i flager. Store skinnende grønne blade, med sent løvspring og sent løvfald. Klarer sig godt i tørre perioder, tåler byklima særdeles godt.

 

 

Populus canescens ’De Moffart’ – gråpoppel

Meget hurtigvoksende træ, 20-30 m højt, med uregelmæssig kuplet krone. Unge skud og grene grålige, stammen forbliver længe grålig og glat. Blade med mørkegrøn overside og undersiden gråfiltet.

 

 

Prunus avium ’Plena’ – fyldtblomstret fuglekirsebær

Mellemstort træ, 7-12 m højt, meget regelmæssig nærmest ægformet krone. Mørkegrønne blade med gule til røde høstfarver. Meget rigtblomstrende med fyldte hvide blomster. Sætter ingen frugter. Robust, hårdfør og vindfør.

 

 

Quercus cerris – frynseeg

Kraftigvoksende træ, 20-30 m højt, med kegleformet krone. Løvet er blankt, mørkegrønt med dybe indskæringer, gulbrune høstfarver med sent løvfald. Tåler byklima særdeles godt, ligesom den trives godt i jordbund med høj ph værdi.

 

 

Quercus petraea – vintereg

Stort, kraftigvoksende træ, 20-30 m højt, med gennemløbende stamme og regelmæssig kroneopbygning. Mørkegrønne blade med regelmæssige runde lapper. Høstfarver gulligbrune og på unge eksemplarer bliver det visne løv siddende til hen på vinteren. Meget robust og hårdfør, tåler byklima godt. Tålsom over for kortvarige oversvømmelser – også i vækstperioden.

 

 

Quercus robur – stilkeg/alm. eg

Stort, bredt, kraftigvoksende træ, 20-30 m højt, som ung kegleformet krone, senere uregelmæssig åben kronebygning. Mørkegrønne blade med gulligbrune høstfarver. Særdeles robust og hårdfør. Tålsom over for kortvarige oversvømmelser – også i vækstperioden.

Robinia pseudoacacia ’Nyirsegii’ – robinie/akacie

Stort og specielt som ung hurtigvoksende træ, 15-20 m højt, med rund ægformet uregelmæssig krone. Mørkegrønt finnet løv, 20 til 30 cm langt med let blåliggrøn bagside, frodigt udtryk også i varme og tørre somre. Udvalgt for større vindførhed end andre typer Robinia. Tåler byklima særdeles godt.

 

 

Salix alba ’Saba’ – hvid-pil

Meget kraftigvoksende træ, 20-30 m højt, som ung med tæt kegleformet vækst, senere mere bredtvoksende. Blade grønne med grålig underside. Trives godt på næsten alle jordtyper, også i fugtige lokaliteter. Vindfør og robust. Tåler byklima særdeles godt.

 

 

Sorbus latifolia ’Atro’ – bredbladet røn

Mindre træ, 8-12 m højt, som ung med opret til kegleformet krone, senere mere rundagtig. Elliptiske mørkegrønne blade med grålig underside. Sætter ingen eller meget få frugter. Stiller ikke store krav til jordbunden, ligesom den er meget robust og vindfør. Tåler byklima særdeles godt.

 

 

Tilia vulgaris ’Pallida’ – kejserlind

Kraftigvoksende træ, 20-30 m højt, med bred kegleformet regelmæssig krone og gennemgående stamme. Friskgrønne blade, med gule høstfarver. Trives på næsten alle jordtyper, robust og hårdfør. Tåler byklima godt, ligesom den er tolerant overfor kraftig beskæring.

 

 

Tilia cordata ’Greenspire’ – småbladet lind

Kraftigvoksende træ, 15-20 m højt, med bred kegleformet regelmæssig kroneopbygning. Mørkegrønne glinsende blade med gule høstfarver. Robust og hårdfør. Tåler byklima godt, ligesom den er tolerant overfor kraftig beskæring.

 

 

Tilia platyphyllos ’Rubra’ – storbladet lind

Stort kraftigvoksende træ, 20-30 m højt, som ung bredt kegleformet, senere med mere rund ægformet krone. Unge skud nærmest koralrøde om vinteren. Mørkegrønne blade med gule høstfarver. Robust og meget vindfør. Har vist stor tolerance over for tørkestress i varme tørre somre. Tåler kraftig beskæring.

 

 

Tilia platyphyllos ’Ørebro’ – storbladet lind

Moderatvoksende træ, 15-18 m højt, som ung meget smalt kegleformet, senere mere bredkronet, men stadig stramt opbygget. Mørkegrønne blade med gule høstfarver. Robust og meget vindfør. Har vist stor tolerance over for tørkestress i varme tørre somre. Tåler kraftig beskæring.

Et kig i vores referencer

Vi har leveret til kommuner og anlægsgartnere i hele hele landet

Karolinelund, Aalborg

Kategorier Jylland


Forår 2023

Kvadrat, Ebeltoft

Kategorier Jylland


Forår 2022

Bispebjerg Hospital, København

Kategorier Sjælland / København


Efterår 2021 - efterår 2022

Haderslev, Gravene

Kategorier Jylland


Efterår 2020

Tuborg, Syd – Bakkedraget, Hellerup

Kategorier Sjælland


successivt fra efterår 2020 til efterår 2021

Basecamp, Lyngby

Kategorier København / Sjælland


Efterår 2020

Herlev Sygehus

Kategorier København / Sjælland


Forår 2018 - sommer 2021

Campus Slagelse, Absalon

Kategorier Sjælland


Efterår 2020

H.C Andersnes Hus, Odense

Kategorier Fyn


2021/2022

ARC - Skibakken

Kategorier København / Sjælland


Juni 2018

Axel Towers

Kategorier København / Sjælland


Efterår 2016 / forår 2017

Horsens, Fængslet

Kategorier Jylland


December 2018

Esplanaden

Kategorier København / Sjælland


Januar 2020

Frihedsmuseet

Kategorier Sjælland / København


Efterår 2019

Nærheden Hedehusene

Kategorier Sjælland


Fra 2018-2020

Stændertorvet, Roskilde

Kategorier Sjælland


Efterår 2018

Østre Havn, Aalborg

Kategorier Jylland


2017 - 2020

Bispetorvet, Aarhus

Kategorier Jylland


Efterår 2015

Royal Arena, Ørestaden

Kategorier Sjælland / København


Efterår 2016 / forår 2019

Christiansfeld, Haderslev

Kategorier Jylland


Efterår 2018 / Forår 2019

Musikhuskvarteret, Aalborg

Kategorier Jylland


2014-2015

Aarhus Ø

Kategorier Jylland


Forår 2019

Boxen / MCH Arena, Herning

Kategorier Jylland


Efterår 2018 / efterår 2019

Godsbanearealet, Aalborg

Kategorier Jylland


2014-2019